Indkøbskurv

Luk

om enomo

Starten

Udvikling med fokus på innovation, sikkerhed og kvalitet

Efter mere end 15 års arbejde med sikkerhed i produkter til børn i Forbrugerstyrelsen og ForbrugerLaboratoriet, var billedet det samme: Bæreseler til babyer var besværlige at indstille, få barnet sat i og bruge.

Sikkerhedsmæssigt var de mange bæreseler i orden, selv om det skete, at forældre fortalte, at de havde prøvet at tabe deres barn - eller havde været lige ved - under monteringen af bæresele og barn…

Opfindelsen

Så fik vi idéen, som kunne ændre på tingenes tilstand. En innovation over bæreselen, som kunne ændre måden hvorpå, moderne forældre kunne bruge bæreseler, og som skulle kendetegnes ved ikke kun ergonomi og sikkerhed, men lethed og frihed.

Samtidig skulle bæreselen være unik på alle måder, og - i stedet for at kun at være sort eller mørkeblå - følge eller overhale tidens trends i sit udtryk af lækre og flotte tekstiler, som tilmed kunne tilpasses fx årstiden, lejligheden, eller om det er far eller mor, der skal bære barnet i familiens unikke bæresele.

 

Processen

Arbejdet gik i gang i designvirksomheden enomo, og der blev udviklet og tegnet i samarbejde med udviklingsingeniører, der blev 3D-printet i læssevis, der blev testet og videreudviklet i adskillige loops...

Desuden blev der arbejdet med design og materialer, samt patent, Innovationsfonden, strategi, sourcing, plaststøbning og identitet. 

Cirka to intensive år senere, fødes den patenterede bæresele i 2016 under navnet uniq - for der findes ganske enkelt ikke nogen bæresele, som den.

 

Nutid og fremtid

Enomo er en internationalt orienteret designvirksomhed med et fantastisk team, der arbejder med masser af idéer, et enormt engagement og et vedholdende fokus på kvalitet og vores kunder. Alt sammen for at give dig en og din baby en stærk start!

 

Hvad betyder enomo

enomo er bygget på blandt andet lyd og bogstaver fra Innovation, vores nordiske tilhørsforhold og mobilitet.

 

Hej

Tilføj din email, så får du hurtigt besked når vi har nye varer, tips til jeres køb og meget mere!

Søg på enomo