Indkøbskurv

Luk

BÆRESELE TEST

En bæresele testes, fordi den skal leve op til bestemte sikkerhedskrav, inden den kommer på markedet. Disse sikkerhedskrav bestemmes af en europæisk sikkerhedsstandard kaldet EN13209-2. 

Hos enomo går vi meget op i sikkerhed, som for de fleste er en selvfølge, men for os er det en mission at udvikle sikre produkter. Vores mange års erfaring med at teste sikkerheden i produkter til børn har gjort os opmærksomme på selv de mindste detaljer, når vi tester vores bæreseler. Vi tester vores bæreseler i forhold til holdbarhed, sikkerhed og indhold af kemi, så vi er sikre på, at de lever op til sikkerhedskravene.

 

Holdbarhed

Holdbarheden testes for at sikre, at bæreselen dagligt kan bruges, uden der sker store ændringer med kvaliteten.

Vi tester bl.a. holdbarheden ved at spænde vores uniq bæresele på en gine med en baby (sandsæk) der vejer 15 kg. Bemærk at de 15 kg er en større belastning end de 11 kg, som er barnets max vægt, når han/hun skal sidde i vores uniq bæresele. 

Ginen hopper derefter op og ned 50.000 gange, for at finde ud af om bæreselen er tilstrækkelig stærk. Bæreselen består holdbarhedstesten, hvis alt fra syninger, stropper og tekstiler er intakte.

Vi tester også holdbarheden ved at vaske bæreselen af flere omgange. Bæreselen skal være lige så god og sikker efter vask, som den var fra ny. Det tester vi ved at se på flere parametre, bl.a. om tekstilerne er farveægte og ikke smitter af under vask, at plastikdelene ikke deformeres og bibeholder deres styrke, og at krymp er minimalt og ikke påvirker bæreselens udseende eller funktion. 

uniq bæresele vaskeanvisning:

Vi anbefaler at maskinvaske uniq bæreselen med 40 grader varmt vand. Den må ikke komme i tørretumbleren, da den ellers risikerer at krympe. Den må desuden ikke bleges eller renses, da den ellers kommer i kontakt med skadelige og ofte ukendte kemikalier.

Vaskeanvisning uniq bæresele

 

Sikkerhed 

Sikkerheden testes for at sikre, at bæreselen ikke udgør en fare for barnet. Vi tester sikkerheden ved at sikre, at der ikke er snore, knapper og åbninger, som barnet kan sidde fast i eller få fat i og putte i munden. Derudover tester vi også sikkerheden ved at teste bæreselens ergonomiske egenskaber.

Det er vigtigt, at der er en god nakkestøtte til det nyfødte barn. Det nyfødte barn kan ikke selv holde hovedet, og skal derfor altid have støtte til nakken, så snart han/hun ikke ligger og hviler på ryggen. Vi tester også, at barnet sidder i en ergonomisk korrekt stilling, så der bliver taget hensyn til ryg og hofter.

Ikke mange ved, at der er krav til en bæreseles benåbninger, men det er der faktisk. Vi har nok alle set, hvordan børn overraskende nemt kan få bevæget sig ud af en sele eller andre tætsiddende dele. Det må selvfølgelig ALDRIG ske i en bæresele, for så falder barnet ned og kan slå sig. Derfor skal bæreselens benåbninger have en bestemt størrelse. Vi tester størrelsen på benåbningerne ved at se om testkuglen, der vejer 2,27 kg. og har en diameter på 12 cm, kan falde igennem. Benåbningen er godkendt, hvis testkuglen ikke falder igennem benåbningen.

En benåbning kan ikke bestå testen, hvis den dannes af bærerens krop.

 

Kemi

Bæreseler skal testes for unødig kemi. Især børn under 3 år har en tendens til at putte ting i munden og sutte længe på det. Børn i den alder tænker ofte ikke over, hvad de putter i munden. Derfor er det vigtigt, at bæreseler ikke indeholder skadelig kemi. 

I vores uniq bæresele er der ingen skadelig kemi. Vi stiller store krav til de materialer, der bliver brugt. Vores plastikdele, der laves i Danmark, frigiver ikke tungmetaller. Denne egenskab er særlig vigtig for os, fordi vi ved, at det er dele, som barnet vil have mulighed for at gumle på, imens han/hun sidder i bæreselen.

De tekstiler vi bruger er alle OEKO-TEX standard 100 klasse 1, hvilket betyder, at de er produceret i henhold til de strenge krav, der er for tekstiler, som er i nærheden af børn. Tekstilerne indeholder heller ikke skadelige flammehæmmere, der bruges i nogle produkter for at mindske risikoen for at tekstilet brænder, hvis det kommer i nærheden af ild.  

Vores uniq bæresele er udviklet med stor fokus og interesse for dit barns sundhed og sikkerhed. 

 

Se vores udvalg af uniq bæreseler HER.

 

 

enomoworld nyhedsbrev!

Kom med ind i vores hverdag og lad os dele ud af alt vores viden om sikkerhed i produkter til børn, ergonomi og selvfølgelig nyt om alt det vi selv designer og udvikler i enomo-huset.

Søg på enomo